Formål med DTF

Det er Dansk Træplejeforening´s formål at fremme forståelsen og interessen for bytræers vækst, plantning og pleje. Vi er en forening for fagfolk, som til dagligt arbejder med træpleje på forskellige niveauer.

Det gør vi blandt andet ved at:

  • Udbrede viden om bytræers biologi, plantning og pleje og støtte uddannelsesinitiativer
  • Opfordre til og gå op i efteruddannelse af vores medlemmer inden for faget i forskellige former
  • Opfordre forskningsinstitutioner og lign. til at forske i bytræers vækst og pleje eller efterprøve forskningsresultater fra andre lande
  • Aktivt støtte Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer
  • Aktivt tage del i den Europæiske udvikling og harmonisering af faget træpleje.
Bliv medlem

Hvorfor skal du blive medlem

Fordi vi sammen kan gøre en forskel

Hvem er vi

Dansk Træplejeforening er en interesse forening, for fagfolk, som arbejde med træpleje i deres daglige arbejde med fokus på bytræer. De er oftest markante æstetiske og arkitektoniske elementer, som udover at fortælle om livets gang via deres udspring, blomstring og løvfald, også er vigtige skalaformidlere ved mange byggerier. Derudover er træerne vigtige som lægivere og som hjemsted for fugle og andre af byens dyr.

Der er de seneste år forsvundet mange træer i byen på grund af elmesygen. Tabet af træer har været specielt markant langs veje, gader og i byens gårdmiljøer. Desværre var netop elmetræerne en af de få træarter, der var fantastisk modstandsdygtige mod det barske bymiljø. Derfor er også mange af byens største træer forsvundet sammen med elmene. Bl.a. som følge at elmesygen plantes der igen mange træer i byen. Træplantninger udføres af offentlige myndigheder langs gader og veje, samt af boligselskaber og private.

Det er dog ikke altid let at få træerne i byen til at gro. I forhold til på landet er træernes vækstbetingelser ofte meget vanskelige, fordi der er komprimeret jord, vejsalt og et generelt meget stort slid på de arealer hvor træerne skal gro. Derfor er det vigtigt, at nye træplantninger planlægges nøje, at de valgte planter er af en god kvalitet, samt at selve plantningen og den efterfølgende pleje gennemføres på kvalificeret niveau.

Mange af byens ældre træer skal ofte plejes (beskæres) for at undgå at de skygger i smalle baggårde, samt for at undgå farlige situationer med grene, der falder ned. Dette arbejde kræver speciel viden, og ofte også specieludstyr og -teknikker, for at undgå at skade træerne unødigt. I værste fald kan en forkert beskæring medføre at træerne efterfølgende bliver farlige, fordi forkert beskæring kan medføre at nye skud og grene vokser sig store på en måde så træerne efter få år begynder at tabe de nydannede grene, eller træet begynder at rådne.

Dette erkendes ofte først når det er for sent og træerne fældes på denne baggrund. Der findes i dag viden om hvordan træer beskæres korrekt, således at det enkelte træs særegne udtryk bevares, samtidig med at træet tager mindst mulig skade. Inden for Dansk Træplejeforening findes viden om korrekt træpleje, og det anerkendes f.eks. ikke at træernes krone skæres over (topkapning). Denne procedure er æstetisk utilfredsstillende og skader træerne.

Hvad gør vi

There are many variations of passages of Lorem Ipsum available, but the majority have suffered alteration in some form, by injected humour, or randomised words which don’t look even slightly believable. If you are going to use a passage of Lorem Ipsum, you need to be sure there isn’t anything embarrassing hidden in the middle of text. All the Lorem Ipsum generators on the Internet tend to repeat predefined.

It is a long established fact that a reader will be distracted by the readable content of a page when looking at its layout. The point of using Lorem Ipsum is that it has a more-or-less normal distribution of letters, as opposed to using ‘Content here, content here’, making it look like readable English. Many desktop publishing packages and web page editors now.

Vores historie

Da Dansk Træplejeforening blev stiftet som fagligt forum i 1987, var det under navnet: International Forening for Træpleje – Skandinavisk Afdeling, idet den blev stiftet som en afdeling (Chapter) under International Society of Arboriculture, ISA. Det blev det første ISA Chapter der blev oprettet uden for USA og Canada.

Formålet med foreningen var først og fremmest, at bibringe medlemmerne en længe savnet information om bytræernes trivsel og pleje. Dernæst var der behov for at få universiteter og forskningsinstitutioner til at igangsætte forsøg under Skandinaviske forhold.  Endeligt var det også et mål at få etableret en egentlig uddannelse af fagfolk som kunne udføre en korrekt træpleje af bytræer. På det tidspunkt var der næsten ingen der havde en faglig uddannelse i træpleje, og de der havde, kom fra England. Begrebet træklatrer var næsten ukendt i Danmark.

Medlemskredsen, der bestod af fagfolk der allerede beskæftigede sig med plantning og pleje af bytræer, voksede allerede det første år fra 15 til 112 personer og alle de fire nordiske lande var repræsenteret. Via deres medlemskab af ISA, fik medlemmerne tilsendt månedsbladet The Journal of Arboriculture samt det dansk producerede medlemsblad Bytræet, der udkom fire gange årligt.

Otte år efter dannelse af den skandinaviske afdeling var tiden moden til at begynde etableringen af træplejeforeninger i hvert af de nordiske lande. I 1995 blev Skandinavisk Afdeling således omdøbt til Dansk Træplejeforening og samme år oprettes Norsk Trepleieforum og i 1996 Svenska Trädföreningen og Finnish Tree Care organisation.

Sekretariatet der hidtil havde ligget hos SITAS, hvor Niels Hvass og hans sekretær Hanne Mikkelsen samt Bent Overby havde stået for det praktiske arbejde med at servicere medlemmerne.  I en periode lå sekretariatet hos Danske Anlægsgartnere, hvor der også blev holdt bestyrelsesmøder. Fra 1. januar 1999 oprettede DTF selvstændigt sekretariat og ansatte Bent Overby som sekretariatsleder.
I 1999, fire år efter opsplitningen af den Skandinaviske Afdeling, blev der også åbnet op for et todelt medlemskab, så man kunne blive medlem af DTF uden samtidig at skulle være medlem af ISA.

Allerede fra foreningens start blev den årlige generalforsamling og Træplejedag / Bytræseminar samlingspunkt for foreningens medlemmer, og den dag hvor der blev diskuteret aktuelle emner.
DTF består af 130-140 medlemmer, der repræsenterer alle de brancher som har levende træer som arbejdsområde, på nær skovtræer, dvs. træplejere, personer inden for planteskole, anlægsgartneri, formænd og ansatte inden for kommunernes grønne forvaltning, landskabsarkitekter, forskere og undervisere ved Københavns Universitet samt ved gartnerskolerne.

Niels Hvass´ historie

Træpleje i Danmark 1960-2005 beskrevet af Niels Hvass i 2020.

Indtil cirka 1978 udførtes forskellige former for træpleje i Danmark – for eksempel trækirugi. Som udgangspunkt var det håndværksmæssige traditioner og ikke videnskab, der skabte reglerne – som far gjorde, sådan gjorde sønnen. Man fokuserede på gamle træer. Råddent ved skulle fjernes. Huller skulle plomberes, og de skulle drænes fra bunden. Grene blev afskåret vilkårligt. Sår skulle males. Alt dette er blevet udført i mange år. Se for eksempel cementplomber i stammer i gamle parker. Kort sagt – man opfattede træet som værende levende i vækstlaget, men som dødt i veddet. Der er skrevet lærebøger om trækirugi på engelsk og tysk, men ikke på dansk.

Helt galt gik det, efter motorsaven kom til. Nu kunne man skære, hvor man ville. I Tyskland begyndte man, at skære grene af meget tæt på stammen, fordi man nogle år senere kunne se, at sårved dannede sig kraftigt på de lodrette sider af såret. ”Flushcut” blev metoden benævnt på engelsk. Det viste sig senere at være en dårlig ide, for man sårede selve stammen alvorligt. I dag skærer man kun i grenens ved – tæt på stammen.

Træplejen blev ændret. Omkring 1970 blev der i USA oprettet et laboratorium med tilhørende skov. Dr. Alex Shigo blev chef og fik stillet opgaven: ”Hvad sker der i stammen efter at træet er såret?”

I Europa læste man om de videnskabelige opdagelser om træernes biologi, og over nogle år blev træplejen justeret voldsomt til det, vi kender i dag.

Man skulle tro, at det var universiteter, der bragte den nye viden om træbiologi fra USA til Europa, men det var det ikke. Det var private træplejere – for eksempel Pius Floris fra Holland, der gjorde det, og det var også dem, der arrangerede konferencer om den nye træpleje i Europa med Dr. Shigo som hovedtaler. Fra 1980 var trækirugi og sårmaling udfaset i Danmark og Norge. Det varede længere i andre lande. Trækirugi var en indbringende forretning!

Læs mere, og se det sat kronologisk op inkl. billeder gennem tiden via denne PDF – download

Seneste nyt

Læs om de seneste nyheder i foreningen.

Our Partners